Hvad betyder det at være særligt sensitiv og sansestærk?
Og er det noget, du er?
I dette indlæg vil jeg dele en selvtest med dig, hvor du via 23 udsagn kan teste, om du er særligt sensitiv og sansestærk som menneske.
Herefter vil jeg dele yderligere ressourcer, der kan gøre dig endnu klogere på din måde at være i verden på. Som et yderst sensitivt og sansestærkt menneske deler jeg ud af de mange indsigter og færinger, jeg selv har høstet på min rejse, og hvordan dét at forstå mig selv gennem min sensitivitet har gjort det muligt for mig, at skabe et liv, der passer til den jeg er.
Start med at tage selvtesten herunder.
Test: er jeg særligt sensitiv?
Herunder ser du en liste med 23 udsagn. Gennemgå et spørgsmål ad gange og noter dit svar (S= sandt F= falsk).
- Jeg synes at være opmærksom på det uhåndgribelige i mine omgivelser S F
- Andre menneskers stemninger påvirker mig S F
- Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte S F
- På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller til et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering S F
- Jeg er særlig følsom over for virkningerne af koffein S F
- Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden S F
- Jeg har et rigt, sammensat indre liv S F
- Jeg bliver ilde til mode af høje lyde S F
- Jeg bliver dybt bevæget af musik eller kunst S F
- Jeg er samvittighedsfuld S F
- Jeg bliver let opskræmt S F
- Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave noget på kort tid S F
- Når mennesker befinder sig dårligt i et fysisk miljø, ved jeg for det meste, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt (såsom at ændre belysningen eller siddepladserne) S F
- Jeg bliver irriteret, når man prøver på at få mig til at gøre mange ting på én gang S F
- Jeg gør mig umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting S F
- Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show S F
- Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig S F
- Det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning S F
- Forandringer i mit liv ryster op i mig S F
- Jeg bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker S F
- Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer S F
- Når jeg er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort S F
- Da jeg var barn, synes mine forældre og lærere at opfatte mig som sensitiv eller genert S F
Tæl dine svar
Hvis du svarede “sandt” på tolv eller flere af spørgsmålene, er du sandsynligvis særligt sensitiv / sansestærk. Men husk, at ingen psykologisk test kan fortælle dig “sandheden” om dig. Måske oplever du, at færre spørgsmål er sande om dig, men til gengæld er meget dominerende, og dermed kan der også være grund til at se dig selv som værende særligt sensitiv. Du ved det bedst og det er din egen subjektive oplevelse af at være i verden, som er den vigtigste.
Testen er fra bogen: “Særligt sensitive mennesker” af Elaine N. Aron.
Lær mere om det at være særligt sensitiv og sansestærk og skab et liv i balance for dig.
Igennem årene har jeg opdaget, er sensitivitet ikke en byrde, men en gave, der fortjener stolthed. Jeg vil inviterer dig til at udforske din sensitivitet endnu mere, da det kan være en afgørende nøgle til et mere balanceret liv for dig.
Personligt var det først, da jeg forstod sensitivitetens dybere betydning – evnen til at sanse energier og følelser, behovet for ro og refleksion, og den dybere forståelse af livets nuancer – at jeg indså dens værdi. Sensitivitet er ikke en fejl, men en superpower, der giver os mulighed for at forbinde dybere med os selv og andre.
Lyt til følgende afsnit i min podcast “Det Hele Menneske” og lær mere om, hvordan du kan være i verden som et fintfølende og sensitivt menneske.
Afsnittet handler om, hvordan man navigerer i verden som en sensitiv eller sansestærk person. Vi går også mere i dybden med, hvad det egentligt betyder.
I episoden tager Ditte dig også med ind bag kulissen i et liv som sensitiv og deler indsigter og personlige erfaringer. Vi taler om vigtigheden af at forstå og acceptere sin sensitive natur, samt hvordan det er muligt at beskytte sig selv i sociale situationer, der kan føles overvældende.
Sensitivitet kan føles udfordrende og lede overstimulering af nervesystemet samt udfordringer med at finde “sin rette hylde”. Vi ser på hvilke unikke gaver sensitivitet kommer med og du får råd til at tage mere ansvar for din egen trivsel og balance, så du faktisk kan trives i livet med dit fintfølende system. Få indblik i hvilke daglige praksisser Ditte benytter, som hjælper hende i hverdagen som sansestærk.
Anbefalinger til øvrige podcast afsnit til dig, der er sensitiv og ønsker at leve et liv i bedre balance og med plads til hele dig
Lyt til afsnit 8 om at skabe et væredygtigt liv- og arbejdsliv
Lyt til afsnit 1 om Balanceakten: tid til at være i verden med hele dig
Lyt til afsnit 2: At være et “antenne menneske”