Skip to main content

I dette blogindlæg deler jeg 3 mulige grunde til, hvorfor du har svært ved at mærke dig selv.

Men hvordan ved du egentligt, om du har svært ved at mærke dig selv?

Kan du tjekke 3 eller flere punkter af herunder, vil det være en indikation på, at din kontakt til dig selv ikke er helt intakt, og at du med fordel kunne fokusere på, at styrke din kontakt til dig selv og din evne til at mærke dig selv.

Du har svært ved at mærke:

  • Hvad du har lyst til og hvad du gerne vil?
  • Hvad der gør dig glad og hvad der ”tænder en gnist” i dig?
  • Dine behov; hvad har du brug for?
  • Dine følelser. Måske du er vant til at lægge låg på dem eller ”feje dem lidt ind under gulvtæppet”? Eller måske ved du ikke hvad du føler?

Og måske genkender du også det her?

  • Du har svært ved at svare på spørgsmål som; hvad du drømmer om i livet, hvad dine værdier er og hvad der interesserer dig.
  • Du har svært ved at mærke og sætte ord på ”hvem du er” og føler dig nogle gange som en tom skal.
  • Du har svært ved at høre hvad din egen stemme siger, og hvad du selv mener.

Kunne du nikke ”ja” ud for en eller flere ting på listen?

Har du mistet kontakten til dig selv?

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at hvis du genkender dig selv i disse punkter, så er du langt fra alene. Overhovedet ikke.

Mange mennesker kommer i løbet af deres liv ud af kurs, og mister for en stund kontakten til sig selv – den ”ryger i svinget”.

Men nogle mennesker går også igennem et helt liv eller flere år, med en følelse af at være afskåret fra sig selv. De føler ikke, at de kan mærke sig selv, og er ikke i god kontakt med sig selv.

Uanset hvilket scenarie, der passer bedst på dig, så vil fortælle dig en ting: Det ER muligt at styrke din kontakt igen. Og at lære at mærke dig selv bedre.

Som psykolog ser jeg primært 3 årsager til, at vi mennesker kan få svært ved at mærke os selv, og dem vil jeg nu gennemgå.

Årsag nr. 1:

Du har overhørt din indre telefon 

Start med at forestille dig det her scenarie:

Du har noget vigtigt, du gerne vil dele med en veninde eller en bekendt, så du tager telefonen og ringer. Der er ingen der tager den. Pyt, du vil bare prøve senere.

Du prøver et par gange om aftenen og et par gange de efterfølgende dage – uden held, der er ingen der tager den. Så hvad gør du? Stopper med at ringe gætter jeg på. Det er ærgerligt, at det du gerne ville fortælle så aldrig når frem, men du gider jo ikke at blive ved med at ringe forgæves.

Den her historie om telefonen der stoppede med at ringe, fordi ingen tog den er vigtig, fordi den har meget tilfælles med din krop. Du kan nemlig prøve at forestille dig, at din krop også er en telefon. Den telefon, som bor i din krop eller som erdin krop, gør præcis det samme som i eksemplet: den ringer også til dig, når den har noget vigtigt at fortælle dig.

Derfor skal du tage telefonen når den ringer

Inde i din krop sker der en helt masse hele tiden.

I løbet af en dag har du eksempelvis en masse tanker og følelser, der strømmer igennem din krop.

Du har også kropslige fornemmelser: fx uro i din krop, at du føler dig anspændt, at du har ondt i maven, hovedpine, smerter, at du føler angst, at du føler dig stresset og at du måske ligger søvnløs om natten. Der er selvfølgelig også positive følelser som glæde, kærlighed og taknemmelighed. En stor del af det, der sker i din krop, mærker du måske ikke i løbet af din dagligdag.

Og det er jo helt fint og ikke problematisk.

Men der sker også en masse i din krop, som det ville være godt, at blive opmærksom på. Og her kommer din indre telefon ind i billedet. Din indre telefon, altså din krop, ligger nemlig inde med en masse værdifuld viden om, hvordan du har det, og om der er noget, du skal tage dig af, reagere på og lytte til.

Fordi din indre telefon har nemlig et formål: at passe på dig. Og derfor er dens job at ”ringe dig op”, for at få dig til at lytte og blive opmærksom på, at der er noget du skal kigge på og tage dig af (f.eks. stress, smerter, svære følelser).

Telefonen, der stoppede med at ringe (og hvad der sker, når du ikke får lyttet til dig selv)

Måske har du luret min pointe og hvorfor historien om telefonen, der stoppede med at ringe, var vigtig?

Hvis vi i længe ikke har taget vores indre telefon, når den har ringet – altså at vi har glemt at lytte til kroppen, har overhørt dens signaler eller undertrykt følelserne –  så kan det på sigt betyde, at den her indre telefon helt stopper med at ringe.

Det kan altså føles som om at stikket faktisk er taget ud af stikkontakten og forbindelsen er slukket eller meget dårlig.

Når forbindelsen er brudt eller at telefonen kun ringer meget lavt, så kan det betyde, at det er svært at mærke:

  • Dine følelser. Hvordan har du det?
  • Hvad du har brug for. Hvad er dine behov?
  • Hvad du har lyst til.
  • Hvilke valg du skal tage.
  • Om du skal sige ja eller nej.
  • Hvilken retning du skal gå.
  • Hvad din egen stemme egentligt fortæller dig.

Så prøv lige at spørg dig selv lige nu: Ringer din telefon stadig til dig? Huske du at tage den? Ringer den højt? Eller.. er den måske på lydløs?

Årsag nr. 2:

Du har mistet kontakten til dit MIG

Mig vil have… Mig vil prøve.. Nej mig hælde mælk op.. MIG lukke køleskabet.. Mig ikke sove!

Vi bliver alle født med en stærk følelse af MIG. Dette MIG er særligt udtalt i alderen 0-3 år. Det der karakteriserer dette MIG er, at det er i super god kontakt med egne behov og det MIG har lyst til.

Og derfor er MIG også kun optaget af, at få opfyldt disse behov, og viser det gerne på en larmende, insisterende, og selvoptaget måde – for MIG er ikke optaget af, hvad andre mon tænker om MIG. Derfor viser MIG også både sine behov, sine lyster og sine følelser for fuld skrue.

Når MIG bliver til et JEG

Når MIG bliver ca. 3-4 år ænder MIG adfærd.

Dette sker typisk med at de fleste børn (i hvert fald i Danmark) starter i børnehave. Her begynder det stærke MIG at lære, at der er en større verden omkring mig, og det betyder, at et JEG begynder at tage form i samspil med omverden.

Barnets JEG begynder at få erfaringer med, at:

  • JEG skal opfylde nogle særlige krav, for at være en del af fællesskabet.
  • JEG skal opføre mig pænt og være sød ved andre, for ellers vil de ikke lege med mig.
  • JEG kan ikke altid gøre hvad JEG har lyst.

Stille og roligt lærer barnet, at MIG ikke altid kan få sin vilje.

For MIG er nemlig en del af en større verden.

Det er altså helt naturligt at det stærke MIG mister lidt af sin kraft og begynder at lære, at behov nogle gange skal udsættes. Måske lærer det også fra sine omgivelser, at følelser ikke altid ”passer ind,” ellerat særlige følelser ikke må vises, eller skal skrues ned for.

Mange voksne (og unge mennesker) mister med tiden kontakten til deres MIG

Altså den del af dem som kan mærke deres behov, hvad de har brug for, hvad de har lyst til og ikke lyst til, hvad de kan lide at lave og hvad de føler. Hvis vores MIG bliver pakket langt ned eller måske har fået at vide, at det ikke skal tale så højt eller fylde så meget, så er det jo naturligt, at vi med tiden kan opleve, at det faktisk kan være svært at mærke os selv.

Hvis vi har været vant til at skulle være der for andre, kan vi blive så trænet i at sætte vores egne behov til side, at vi til sidst kan have svært ved at mærke dem.

Er vi meget empatiske mennesker, kan det også være, at vi bruger så meget energi på at fokusere på, hvordan andre mennesker har det, at vi med tiden glemmer og mærke efter, hvordan vi selv har det.

Det MIG som engang talte HØJT og ÆRLIGT omkring, hvad vi havde brug for, lyst til og hvad vi følte taler måske nu så lavt, at vi kan have svært ved at høre hvad det her MIG siger. Vores MIG kan altså mere eller mindre miste sin stemme.

Snup adgang til online foredraget, hvor jeg deler mine bedste konkrete råd til, hvordan du styrker din evne til at mærke dig selv med ét simpelt redskab, du kan tage i brug med det samme. Din investering er blot 74 kr.,

Årsag nr. 3:

Du har mistet nærværet i hverdagen og med dig selv

Når vi taler om det, at kunne mærke sig selv kommer vi ikke udenom at tale om ”nærvær”. Fordi vores kontakt til os selv har alt at gøre med vores nærvær med os selv.

Lad mig kort introducere to begreber fra mindfulness, som kan hjælpe dig til at forstå, hvorfor du har svært ved at mærke dig selv.

Handlen eller væren?

De to begreber du skal kende til er: handlemodus og værensmodus.

Med vores tanker er vi enten i handlemodus eller værensmodus.

Når vi er i handlemodus, som vi også kunne kalde vores “autopilot”, så er vores tanker ikke til stede i nuet. Vi er i gang med at handle, planlægge, præstere, udrette, bekymre os, forestille os ting osv. Vores tanker vandrer ofte til fortiden eller fremtiden.

Når vi er i værensmodus er i vi tilstede i nuet. Vi er nærværende der hvor vi er og med os selv. Her kan vi begynde at lægge mærke til vores krop, dens symptomer, vores tanker og vores følelser.

Vi veksler hele tiden mellem handlemodus og værensmodus. Det sker automatisk og ofte uden at vi lægger mærke til det. Når vi er i værensmodus træner vi vores ”nærværs-muskel”. Jeg kalder det også for vores ”kontakt-muskel”, fordi den nemlig har betydning for, om vi har en stærk eller svag kontakt til os selv.

Du er født med et stærk nærvær 

Og faktisk er vi født med en stærk nærværs-muskel: altså en veludviklet evne til at kunne mærke os selv og være nærværende.

Prøv blot at tænke på et barn. Børn er helt vildt gode til bare at være i nuet, og de bekymrer sig ikke om fremtiden, de er ikke i gang med at planlægge og lave to-dos. De er bare tilstede her og nu. De er også i virkelig god kontakt med deres følelser og hvad de vil og ikke vil. De kan mærke sig selv og viser hvad de mærker.

Børn er altså meget i værensmodus, men gradvist begynder handlemodus at tage mere plads. Evnen til at “rejse i tid” med tankerne udvikles og i takt med et voksende ansvar kan evnen til at være nærværende i nuet blive truet. Nærværet i nuet afløses i højere grad af bekymringer, planlægning, spekulationer, forestillinger og analyser af ting, som er sket. Og jo mere tid vi bruger i handlemodus – jo mindre tid er der tilbage til værensmodus.

Derfor giver samfundet vores nærvær nogle dårlige arbejdsbetingelser

Måden vores samfund er i dag spiller også ind på vores nærvær. Og hvorfor mange mennesker egentligt er meget lidt nærværende i deres hverdag. Fordi der er et højt tempo i samfundet – vi skal udrette noget, præstere noget, opnå noget, få noget for hånden for at være accepteret, vi skal nå mål og optimere.

Der er ofte fuld knald på, og har vi et kort øjeblik griber vi måske telefonen i lommen eller tænder fjernsynet sidst på aftenen inden vi dejser omkuld.

Der er generelt ikke skabt en kultur, hvor vi husker at tage os tid til bare at være.

Dermed kan der komme en ubalance i hvor stor en del af tiden vi at i handlemodus og hvor stor en del vi er i værensmodus. Over tid kan det medføre, at vi bliver mindre og mindre nærværende over for os selv.

Vores ”nærværs-muskel”, som engang var stærk, bliver så at sige svagere og svagere, jo mindre tid vi bruger i vores værensmodus.

Og når nærværs-musklen er blevet svag, er kontakten til os selv blevet svag og dermed har vi svært ved at mærke os selv. Hvis det er meget få tidspunkter (eller måske ingen), hvor vi har tid og ro til at være nærværende med os selv uden andre forstyrrelser, så giver det god mening, hvorfor vi også har svært ved at mærke os selv – vi har simpelthen ”aflært”, hvordan vi gør det, og det er en muskel, der skal trænes op igen.

Er du klar til at lære, hvordan du bliver bedre til at mærke dig selv igen?

Jeg har specialiseret mig i, hvordan vi via simple men virksomme redskaber kan blive bedre til at mærke os selv. Når vi bedre kan mærke os selv, og mærke hvad vi har brug for og vil, så kan vi også lettere begynde at handle mere selvkærligt og rent faktisk lytte til det, vi mærker. Det er som en muskel, vi kan træne stærkere.

Vil du blive bedre til at mærke dig selv, så har jeg lavet et online foredrag til dig, hvor jeg lærer dit mit bedste trin til at blive bedre til at mærke dig selv.

Din investering er blot 55,- kr. og for den lille sum får du forståelse for, hvad der kan være årsagen til, at du synes det kan være svært at mærke dig selv. Og du får selvfølgelig masser af konkrete råd til at styrke evnen igen.

Snup adgang til online foredraget her for blot 74 kr., og vær igang allerede i dag med at mærke bedre efter i dig selv

 

Lad indblik i din Human Design energitype lære dig, at mærke bedre efter i dig selv og de rigtige beslutninger for dig. 

Human Design viser os hvor forskellige vi mennesker er. Nogle mennesker lytter efter deres mavefornemmelse. Andre er meget styret af deres følelser. Nogle mennesker er meget sensitive overfor at mærke ind i andre mennesker stemninger og energi, og skal derfor være opmærksom på, hvad de kan gøre for at huske at mærke sig selv. Alt dette beskriver Human Design ned til mindste detaljer. Ved hjælp fra Human design kan du få skabt en meget stærkere kontakt indad til dig, og den du er skabt til at være. Test din energitype gratis her og modtag en gratis e-bog om din energitype, så du kan blive bedre til at mærke dig selv.

Leave a Reply