Der lød et ”pling” fra computeren.

På skærmen tikkede beskeden frem. ”Din ugeeksamen er uploadet”.

Det var en sommerdag i 2013, og jeg sad i min lejlighed, mens solen bagte ind af vinduet.

En lang uge med snuden i bøgerne og øjnene klistret til skærmen var slut, og nu ventede en lang sommerferie efter forårssemestret.

NU skulle jeg rigtig nyde min fritid og alle sommerens muligheder.

Og mens jeg sad her og netop havde afleveret min store opgave, kunne jeg nærmest fysisk mærke, hvordan jorden begyndte at skælve under mig, og hvordan jeg pludselig følte mig efterladt i et stort følelsesmæssigt kaos.

Min krop var i uro, som om tusindvis myrer kravlede rundt i min krop og fik mine muskler i skuldrene til at spænde sig sammen.

Hver aften gentog der sig et mønster.

Når jeg lagde hovedet på puden, kørte tankestrømmen rundt i hovedet og gjorde det umuligt at sove. Jeg prøvede desperat at finde årsagen på, hvorfor jeg pludselig følte mig forvirret omkring alt.

Jeg kunne ikke glæde mig til noget, og jeg var ked af det på en underlig måde, hvor jeg ikke kunne forklare, hvorfor jeg var ked af det, eller hvad der gjorde mig ked af det.

Det var bare sådan en følelse af, at noget var helt off.

Mine søvnproblemer fortsatte nat efter nat, og det skræmte mig at mærke, hvordan den manglende søvn ødelagde mig mere og mere (faktisk kunne jeg græde i ren frustration over ikke at kunne sove). Jeg blev angst for ikke at kunne falde i søvn. Måske kender du det?

Jeg glemte at træne min nærværende muskel
Når jeg ser mig selv ude fra i dag, er det klart, at det, der skete, var en reaktion på, at jeg i længere tid havde været for presset. Mit liv kørte derudaf med 120 km/t, og kalenderen var tæt pakket fra tidlig morgen til sen aften.

Jeg havde utrolig mange bolde i luften.

Kravene til mig selv var høje og jeg havde et stort drive, som betød, at jeg hele tiden var i gang. Jeg passede min uddannelse på universitetet, havde terapi i en studenterklinik, underviste 15 timers holdtræning ugentligt i Fitness World og i weekenden uddannede jeg mig i nye holdkoncepter i centret.

Du kan være stensikker på, at jeg ikke skulle gå glip af noget. Samtidig skulle jeg også se min familie, mine veninder, min kæreste, og så var det dengang meget vigtigt for mig at spise sundt og træne (hver dag).

På trods af, at jeg prioriterede min fysiske træning højt, var der én særlig muskel, som jeg i længe ikke have husket at træne.

Det var den nærværende muskel!

Og hvad sker der, når du glemmer at træne den nærværende muskel?

Så mister du glæden i din hverdag.

Du mister lysten til ting.

Og du føler dig ikke afslappet, du mangler ro, og du viser ikke omsorg for dig selv.

Jeg led derfor af, at jeg i en lang periode havde mistet NÆRVÆRET i mit liv og fokus på ”det, der er lige nu”. Jeg var altid i gang med at planlægge for at få enderne til at mødes, og selvom jeg fysisk var til stede, var mit hoved ofte ”checket ud” og et andet sted.

Udover at jeg havde mistet evnen til at være nærværende med mine tanker og holde fokus, så havde jeg også mistet nærværet med mine følelser og til hvordan jeg faktisk havde det.

Jeg havde simpelthen glemt at stoppe op og mærke min krops signaler og handle på dem.

Kan du selv se advarselssignalerne?

“Telefonen”, der stoppede med at ringe (eller hvad der skete, hvis jeg stoppede med at lytte til min mavefornemmelse)
En veninde har engang sagt til mig, at ens mave er ligesom en telefon. Hvis du ikke tager telefonen, når den ringer (altså mærker efter din mavefornemmelse, når den prøver at fortælle dig noget), så stopper telefonen med tiden med at ringe.

Denne metafor var faktisk et dækkende billede, for det jeg oplevede.

Jeg havde i en lang periode kørt med så høj fart, at jeg ikke havde hørt telefonen – men nu ringede den ikke mere, og jeg kunne ikke mærke, hvad der var galt, men blot at noget føltes helt galt.

Flere uger gik.

Jeg prøvede desperat at finde ud af, hvorfor jeg var utilfreds eller i hvert fald ikke tilfreds med tingene, som de var.

Jeg havde en klar fornemmelse af, at noget var forkert, og at noget måtte være årsagen til, at jeg havde det på den måde. Jo længere tid, der gik, jo mere desperat blev jeg for at finde årsagen, så jeg kunne løse problemet og få det bedre.

Det røde minus på søvnkontoen voksede sig større og større.

For hver dag blev mit overskud, min energi og min evne til at tænke en klar tanke dårligere og dårligere.

En dag flød dråben over glasset, og NU måtte jeg handle.

“Nu tager jeg bare en beslutning, og så må jeg se, om det har en effekt”
Jeg var enormt i tvivl om, hvad årsagen til mine problemer var.
Men fordi jeg på dette tidspunkt ikke magtede mere, valgte jeg en form for ”trial-and-error”-taktik, hvor jeg tænkte, ”Nu tager jeg bare en beslutning, og så må jeg se, om det har en effekt.”

Helt konkret betød det, at jeg sluttede forholdet til min kæreste.

Det havde dog ingen effekt, og jeg fik derfor ikke bekræftet, at det var dér problemet lå, så nu var jeg lige vidt, men endnu mere forvirret, fortvivlet og ikke mindst ulykkelig.

Mindfulness: Mit redskab til at få det bedre
Jeg søgte hjælp hos en psykolog. Hun hed Camilla.

Gennem samtalerne med Camilla fokuserede vi meget på, at jeg skulle lære at acceptere, at tingene var som de var, og at jo mere jeg søgte en årsag til min situation, jo sværere ville det blive at finde den.

Camilla var specialiseret inden for mindfulness og talte meget om, at jeg skulle øve mig i at blive bevidst nærværende. Dette indebar accepten af, at ”det er sådan det er lige nu”, samt at give mig selv lov til at være i de følelser, som jo allerede var der, men som jeg jo virkelig ikke brød mig om at mærke.

De dominerende følelser på dette tidspunkt var særligt følelsen af at være ensom og alene samt fortvivlelsen over, at jeg var så ked af det i mit ellers gode liv.

Som et led i processen om at blive mere nærværende med mig selv, skulle jeg også få større overensstemmelse mellem sådan, som jeg havde det og sådan, som jeg viste verden, at jeg havde det.

At vise min sårbarhed over for andre var virkelig svært for mig.

Via konkrete redskaber og viden om mindfulness begyndte jeg min rejse mod at få genskabt nærværet i mit liv og ikke mindst nærværet med mig selv.

I dag er nærvær og mindfulness min hjertesag
Det er nu 7 år siden, at verden ramlede på den sommerdag i 2013, og meget vand er løbet i bækken siden. Det har været en fantastisk rejse, og i dag har jeg et stærkt nærvær med mig selv.

Det betyder bl.a., at når min ”indre telefon” ringer for at fortælle mig noget, så ringer den højt og larmende, og det er derfor blevet helt naturligt at lytte til den og handle efter dens budskaber.

Det er så vigtigt at være bevidst om, at vi ikke kører for stærkt i vores liv. Det er SÅ let at miste nærværet, når bilen kører for stærkt. Vi er nødt til at træne os selv i at stoppe op og overveje:

  •     Hvor er jeg på vej hen?
  •   Hvorfor er jeg på vej derhen? Er det i tråd med det, jeg egentligt ønsker?
  •     Kører jeg for hurtigt, så jeg mister nærværet? Med dem omkring mig? Med mig selv, og hvordan jeg har det?

Jeg ønsker at inspirere og hjælpe dig til at du enten genfinder eller får styrket nærværet i dit liv og med dig selv. For jeg er overbevist om, at arbejdet med din nærværende muskel er din nøgle til at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv, hvor du husker at prioritere din egen mentale sundhed.

Jeg kalder det for et VÆREdygtigt liv
Jeg ved, at arbejdet med at træne sin nærværende muskel bærer frugt.

Når du arbejder med at styrke dit nærvær og får modet til at kigge indad og stille dig selv de vigtige spørgsmål, så vil de positive effekter begynde at sprede sig som ringe i vandet i dit liv.

Med øget nærvær og bedre kontakt til sig selv følger også et bedre selvværd, større mod til at stå ved det hele menneske, man opdager, at man er, og det giver en langt større følelse af indre ro (selv i perioder, hvor livet vil udfordre dig og ryste dit fundament).

Men hvis din nærværende muskel er stærk, er dine rødder dybt groet ned i jorden, og derfor vil de udfordringer og modgang, du møder, kun have magten til kunne ryste dig en smule. De vil aldrig kunne vælte dig.

Dit bevidste nærvær bliver altså din nøgle til at leve et bevidst og VÆREdygtigt liv.

Et VÆREdygtigt liv er et liv, hvor du hele tiden er i kontakt med, hvor du er på vej hen, hvorfor du er på vej derhen, om du kører i det rette tempo, så din motor ikke brænder ud på vejen.

Når du bliver nærværende med dig selv (og altså lærer dig selv at kende helt i dybden), så får du en følelse af, at du lever på en autentisk måde, og DET er en god følelse.

Der er så mange fordele ved at leve et mere nærværende liv.

Kan du allerede nu se nogle af de fordele, det ville have for dig at træne din nærværende muskel?