Test dig selv: har du selvværdsproblemer?

Selvværdsproblemer koster på livskvalitet.

Hvordan opstår selvværdsproblemer?

Måske tænker du, at du altid har kæmpet lidt med selvværdet og derfor altid har haft lavt selvværd?

Den overbevisning vil jeg gerne have lov til at skubbe lidt til. Og jeg vil fortælle dig en vigtige ting:

 

du blev født med et perfekt, skinnende og intakt selvværd. 

 

For som små babyer har vi jo ikke noget begreb om, at der skulle være noget som helst galt med os? 

Vi brager frem i livet, med selvværdet og selvtilliden i top.

Ligesom da min 2-årige dreng kom bragende ind i rummet efterfulgt af et “her kommer miiiig” (uden at tænke på at suge strut-maven ind eller bekymre sig om, hvad vi tænker om ham) 😉

 

Da selvværdet led et knæk 

Da du var helt lille havde dit selvværd endnu ingen ridser i lakken.Lige indtil du mødte den virkelige verden. 

Derude blandt alle de andre mennesker. Forskellige situationer har været med til at påvirke dit selvværd. F.eks.:

 

Dem som måske fortalte dig, at du skulle skrue ned for dig selv.

Dengang du oplevede, at der er sider af dig selv eller følelser, du helst skal pakke væk.

Da du fik at vide, at du ikke må larme for meget eller at du ser forkert ud.

Da nogle direkte eller indirekte viste dig, at din stemme ikke er så vigtig. 

Da du mødte afvisninger, kritik, konflikter og har følt dig valgt fra. 

 

Det du har oplevet gennem din opvækst har altså modelleret dit selvværd, og taget små og store bidder af dit selvværd.

selvværdsproblemer

 

Selvværdsproblemer kan sagtens afhjælpes

Heldigvis kan selvværd også modelleres i den positive retning. For selvværd skal også tænkes som noget vi gør (og ikke blot noget vi enten har eller ikke har). 

Selvværd kommer ikke af sig selv. Men det betyder ikke, at dit selvværd ikke kan vokse. 

Det kan det. Det er vigtigt, at du ikke slukker for håbet. Og der er mange gode grunde til at arbejde på at styrke dit selvværd. 

 

Hvad kan du se frem til at opleve, når dine selvværdsproblemer mindskes?

Som jeg tidligere var inde på påvirker dine selvværdsproblemer din livskvalitet i negativ retning. Derfor er der masser af fordele ved at arbejde på at løfte sit selvværd. Det som jeg har oplevet på egen krop, og som jeg ser hos mine klienter igen og igen er, at selvværdsarbejde kan hjælpe dig til at: 

  • få ryddet op i den bagage du har med dig.
  • omskrive de historier og overbevisninger du har om dig selv.
  • begynde at gøre flere selvkærlige handlinger. 
  • tro mere på dig selv og få mere mod til at handle på de ting, du gerne vil. 
  • stoppe med at bruge så meget energi på, hvad andre tænker og mener om dig.
  • føle dig god nok – i din kunne og i dit værd.  
  • få bugt med din indre selvkritik (som virkelig koster meget energi). 
  • tvivle mindre på dig selv. 
  • få et mere kærligt og venligt forhold til dig selv. 
  • begynder at sige mere fra, turde at sætte flere grænser og generelt bare passe bedre på dig. 

Når du går ind og arbejder på dine selvværdsproblemer, så bliver ridserne i din lak fyldt ud på ny, og du lægger nye bidder til dit selvværd – så det vokser støt, dag for dag. Det er virkelig et stykke arbejde der kommer mange gange igen. Ligesom ringe i vandet der spreder og farver alle dele af dit liv. 

Tag hånd om dine selvværdsproblemer nu. 

Ønsker du et højere selvværd, så er det en rigtig god ide, at række ud efter hjælp og støtte. 

Jeg vil gerne hjælpe dig mere på vej i forhold til at tage hånd om de områder i dit liv, hvor du mærker til selvværdsproblemer. For 0,- kr. kan du få mine 3 genveje til at slippe din usikkerhed tilsendt i din indbakke. De 3 genveje består af 3 lydfiler med forskellige gode værktøjer som kan hjælpe dig et skridt længere i din proces med at tage styring over de selvværdsproblemer, som du lige nu mærker bremser dig. 

Gave til dig: 3 genveje til at slippe usikkerhed og tro mere på dig selv

 

Du er også velkommen i et forløb, hvor vi sammen kan styrke dit selvværd. 

Jeg har stor erfaring i at hjælpe mine klienter med at få et løft af deres selvværd, deres selvkærlighed og deres tro på sig selv. Det gør jeg ved at give dig konkrete redskaber, som går ind og arbejder med din relation til dig selv. 

Jeg skræddersyer altid min hjælp til det, som du har brug for. Der er ikke to forløb der er ens. 

Human Design er også et fantastisk selvværds-redskab. Og en læsning af dit design kan virkelig give dig et stort skub i den rigtige retning hvad angår selvkærlighed og accept af det hele menneske du er. Læs mere om Human Design her.

Du er som altid meget velkommen til at kontakte mig via siden, hvis du sidder med et spørgsmål eller overvejer om et samtaleforløb eller et af mine onlinekurser kunne være noget for dig. 

Leave a Reply